Er AV-installationer grimme? Ødelægger de ofte de smukke rum og bygninger, som arkitekten har tænkt?

Sådan behøver det ikke at være. AV-løsninger er så stor en del af alle virksomheders dagligdag i dag, at det ikke er et spørgsmål ”om”, men mere et spørgsmål om ”hvordan” AV-løsningerne skal implementeres.

Tænk AV-udstyret ind i indretningen fra starten og undgå at ødelægge et ellers flot og gennemtænkt møderum, bestyrelseslokale eller konferencesal. Rum hvor der typisk er tænkt på lysindfald og indretning, med de helt rigtige dyre møbler, tæpper, lamper m.v. Der er ikke sparet på noget. Lige bortset fra AV-installationen.

Resultatet er at smukke rum bliver ”ødelagt” af kabelføring, stikkontakter og ledninger, som naturligt følger med en AV-installation, som implementeres som det sidste i rummet.

Bevar rummets udtryk

Hvis AV-installationen indtænkes fra starten, kan den indpasses i rummet, så rummets udtryk bevares. Alle kabler, ledninger og stikkontakter kan skjules.

AV-løsningen bliver en integreret del af rummet i stedet for en installation, som påføres senere, og som ofte skæmmer helhedsindtrykket. Samtidig får I en professionel AV-løsning, som matcher kvaliteten af resten af rummet.

Det udtryk, som arkitekten ønsker forbliver intakt.

 

Mange ”ødelagte” rum

Vi har ødelagt mange flotte rum, når vi har skullet indpasse AV-installationen efter at bygninger, lokaler og møderum er overdraget til brugerne.

  • Kabelføringsveje over gulve i gulvkanaler

  • Synlige 230 volt udtag ved produkter

  • Kabelkanaler på vægge og lofter

  • Ændringer af konstruktioner

  • Afmonteret bygningsmaterialer for at genmontere (dyrt)

  • Akustikregulering af lokaler hvor lyd er en del af rummets funktion. (Videokonference)

  • Teleslynge eftermontering, gulv opbrydes, kompromis med funktionalitet.

  • Ændring af rumbelysning så loftslamper ikke lyser ind i billedfelt

AV-løsningerne er uundværlige for de fleste virksomheder

I dag er AV-udstyr en vigtig del af enhver virksomheds dagligdag, og kommunikation med omverdenen.  Med f.eks. skærme, selvbetjeningsløsninger, videomøder og møder/konferencer/undervisning som skal streames eller optages, er AV-løsningerne uundværlige. Og alle virksomheder har dem – i vidt forskelligt omfang og opsætninger.

I mere eller mindre heldige installationer.

Brug en AV-rådgiver på jeres næste projekt – og lev op til kundens forventninger

I kan som arkitekter trække på AVDAN som rådgiver i jeres projekter. Det betyder, at vi kan hjælpe jer med at sikre, at jeres projekter bliver med en gennemtænkt moderne AV-løsning i en kvalitet, som matcher det rum/den bygning, som I indretter og som jeres kunde efterspørger. AV bliver en del af rummet i stedet for en installation der påføres.

 

Et rådgiver-team der arbejder sammen med dig

Hos AVDAN er vi et team af erfarne rådgivere. Vi arbejder sammen med jer om den løsning, som I og jeres kunde ønsker på et givent projekt. Vi arbejder som rådgivere på både store og små projekter.

Vi sætter det hold, der er behov for på det enkelte projekt. Med AV-rådgivere, tekniske projektledere, UC-specialister, programmører, IT- specialister og projektkoordinatorer, er du helt sikker på at få den rigtige rådgivning, den bedste løsning og den mest professionelle implementering.

AV-løsninger integreret på den bedste og smukkeste måde

Skriv til os, så tager vi en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig /jer med at få integreret kundernes AV-løsninger på den bedste og smukkeste måde. Eller ring på tlf. 87 45 60 90.