• KUNDE

    Anerkendt dansk kultur- og oplevelsesvirksomhed

    FÆNGSLET Horsens

  • OPGAVE

    Skabe de bedste rammer for afholdelse af konferencer og koncerter

    Udvikle og implementere AV-løsningen til Vestsalen, som er FÆNGSLETs nye spektakulære kultur- og konferencesal.

  • LØSNING

    Omfattende AV-løsning til hele Vestsalen

    Innovativ og spændende total-løsning med lys, lyd, skærme og betjening i alle 4 områder af Vestsalen.

Et tæt udviklingssamarbejde mellem FÆNGSLET og AVDAN sikrer en spændende og gennemtænkt AV-løsning

FÆNGSLET Horsens er på få år lykkedes med at skabe en både national og international anerkendt ramme for kultur og events. FÆNGSLET er i dag en oplevelsesvirksomhed, som, ud over et fængselsmuseum, overnatningsmuligheder og en restaurant, også rummer faciliteter til både små og store konferencer og koncerter.


Anders, Driftschef FÆNGSLET Horsens, fortæller:

“For at fortsætte FÆNGSLETs udvikling som én af regionens mest markante kulturinstitutioner etablerer vi nu en ny stor spektakulær kultur- og konferencesal: Vestsalen.

Vestsalen indeholder 4 delområder – Indergården, Store Sal, Lille Sal og Back Stage området – som kan bruges både samlet eller hver for sig.

Optimale rammer for afholdelse af koncerter og konferencer

Med den nye Vestsal ønsker vi at skabe de mest optimale rammer for afholdelse af koncerter og konferencer af enhver størrelse. Det kræver, ud over vores spændende fysiske rammer, de allerbedste AV-løsninger. Lys, lyd og skærme, samt fleksibiliteten og betjeningen af dem, skal være i orden.

De fysiske rammer stiller særlige krav til AV-løsningerne

Det, at Vestsalen både kan inddeles i mindre områder, og kan bruges samlet, stiller særlige krav til vores AV-løsninger. De skal være fleksible.

Samtidig er de fysiske rammer på FÆNGSLET Horsens ikke helt normale, hvilket også stiller særlige krav til de løsninger, der kan implementeres.

Resultat:  en supermoderne, fleksibel og gennemtænkt AV-løsning

I samarbejde med AVDAN har vi skabt en innovativ, fleksibel og spændende AV-løsning. AVDANs meget erfarne produktspecialister, AV-teknikere og projektledere har igennem hele processen været seriøse og dygtige samarbejdspartnere. De har tænkt anderledes og i flere tilfælde foreslået andre løsninger, end dem vi i første omgang selv var kommet frem til. Med et solidt fagligt overblik over den samlede AV-løsning har AVDAN leveret en supermoderne, fleksibel og gennemtænkt løsning, som vi er rigtig stolte af, og som vi glæder os til at bruge.

Indergården

Indergården som bl.a. bliver benyttet til både konferencer og koncerter er oprindelig den tidligere fængselsgård. I dag er området overdækket, men ikke med almindelige faste lofter.

Det betyder, at både projektor, lærred, lys og højttalere er monteret i flyvepunkter og et motoriseret truss.

Indergården består reelt af 2 løsninger. Én der er vendt mod nord og én der er vendt mod øst.

Nord-løsningen:

Den nordvendte løsning består af en stor 25000 ANSI lumen EPSON projektor samt et stort 6 m. bredt motorlærred.

Lydgengivelse for den nordvendte retning, baserer sig på et sæt L-Acoustics line-array speakers placeret ved lærredet samt et sæt L-Acoustics delay-højttallere, som er placeret i en motoriseret rig, ca 2/3 nede i salen.

Området indeholder også en scene, hvortil der er installeret 6 stk. farve-spots i truss.

Øst-løsningen:

Den østvendte løsning består af 2 stk. 4 m brede motorlærreder.

Ovenover de to lærreder er der på specialudviklede beslag monteret en 12000 ANSI lumen EPSON projektorer med specialoptik.

Området indeholder herudover en scene, hvor der er installeret 3 stk. farve-spots på en motoriseret rig.

Lydgengivelsen for den østvendte løsning, baserer sig på en Electro-Voice højttalerløsning, placeret på hver side af lærredet.

Begge områder er udstyret med digitale mikrofonsystemer fra Shure – med trådløse håndmikrofoner og headsets.

Store Sal

Store Sal ligger ved siden af Indergården. De to områder adskilles af specialfremstillede hæve-/sænkbare porte, så områderne kan bruges både individuelt og sammen.

I Store Sal er alt AV-udstyr skjult over det nedsænkede loft, som er et specialfremstillet overfladebehandlet loft, baseret på elefantriste.

Over loftet er en 12000 ANSI lumen Panasonic projektor monteret i en motoriseret projektorlift. Projektorliften kører automatisk ned under loftet, når projektoren tændes.

Herudover er der monteret et 4 m. bredt motoriseret lærred, som ligeledes kører ned, når det aktiveres sammen med projektoren.

Det specialfremstillede loft gør det ikke muligt at anvende en almindelig loftmonteret højttalerløsning. Højttalerløsningen er derfor i stedet baseret på specielle Tannoy højttalere og subwoofere, der kan sikre et ensartet lydtryk ned igennem hele salen.

Lille Sal

Lille Sal ligger i forlængelse af Store Sal. De to sale kan enten benyttes sammen eller hver for sig.

I Lille Sal er højttalersystemet fra Store Sal videreført. Det betyder, at det, som i Store Sal, er placeret over det nedsænkede loft.

Da Lille Sal ofte anvendes som foyer, er området udstyret med en flytbar 65” skærm, som både kan fungere som præsentationsskærm og som infoskærm. Informationerne på infoskærmen styres vha. Sony TDM Signage.

Back stage

Back stage-området er udstyret med 2 stk. 75” Sony skærme. Den ene er fastmonteret, den anden er mobil. Skærmene kan anvendes samlet, så man præsenterer det samme indhold på begge skærme eller hver for sig.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om løsningen hos FÆNGSLET Horsens eller dine muligheder for en unik AV-løsning, så ring til os på tlf.  87 45 60 90 eller udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig, så hurtigt som muligt.