• KUNDE

    Skanderborg Kommune

    Opgradering af aula og samlingssal på Mølleskolen i Ry

  • OPGAVE

    En fleksibel AV-løsning i samlingssal og aula

    AV-løsningen i samlingssalen skal fremover kunne løfte flere funktioner: Præsentation for både større og mindre forsamlinger, film-, musik- og teaterarrangementer, med scenelys og enkel, intuitiv betjening

  • LØSNING

    Opsætning af både lyd, billede og lys

    Der blev bl.a. opsat et motoriseret lærred, en stærk projektor, lyd og lys som styres fra et centralt betjeningssystem, og sidst men ikke mindst en 75″ Prowise skærm.

Forløbet

I foråret 2020 indgik AVDAN og Mølleskolen i Ry en aftale, der skulle give skolens samlingssted og aula et markant løft.

Mølleskolen ønskede at samlingssalen skulle opgraderes, så den kunne anvendes til flere forskellige formål. Det betød, at der udover lys, lyd og billede også skulle opstilles en fastinstalleret scene.

Projektet blev et super godt samarbejde mellem Anker Cases A/S, skolens pedeller og AVDAN A/S.

Anker Cases A/S, et lokalt snedkeri med speciale i AV og studieinventar, byggede scenen i moduler på deres værksted. Herefter samlede og udsmykkede skolens pedeller selv scenen på skolen. Undervejs forestod AVDAN al AV arbejdet.

Den nye AV-løsning skulle løfte en række forskellige funktioner:

  • Præsentationer for større forsamlinger
  • Præsentationer for mindre forsamlinger
  • Film-, musik- og teaterarrangementer
  • Scenelys
  • Enkel og intuitiv betjening

Løsningen til Mølleskolen er designet og udarbejdet i et tæt og konstruktivt samarbejde med Mølleskolen selv. Den færdige løsning er unik og indeholder både den ønskede fleksibilitet og spændende udvidelsesmuligheder til særlige lejligheder.

Et optimalt samarbejde – og en spændende løsning – som vi, som leverandør, er meget stolt af at være en del af.

Præsentation for større forsamlinger

For at imødekomme kravet om at salen skal bruges til præsentationer for større forsamlinger, er der på den ene endevæg i salen opsat et loftmonteret motoriseret lærred på 6 m. i bredden. Dette giver en billedstørrelse, der tager højde for de ca. 20 m, som er den maksimal betragtningsafstand i salen.

For at opnå det bedste billede på det opsatte lærred er der monteret en EPSON projektor med laserlight engine og 12000 ANSI Lumen. Projektoren er monteret på et Trusswire system, der samtidig bliver anvendt til scenelyset.

_______

Præsentation for mindre grupper – eller forlængelse af betragtningsafstanden

Skolen har ind imellem også behov for at afholde præsentationer for mindre grupper.

Til dette formål er der monteret en 75” Prowise touchskærm bagerst i skolens aula, som også benyttes til bibliotek.

Skærmen kan benyttes selvstændig, men kan også ved større arrangementer, hvor der ikke er plads nok, forlænge betragtningsafstanden, så man kan sidde i biblioteket og være en del af den præsentation, der foregår i samlingssalen.

Scenelys

Da salen også skal benyttes til både film-, musik- og teaterarrangementer, ønsker skolen at det opsatte integrerede scenelys også skal kunne styres fra lokalets centrale betjeningssystem.

Scenelyset er monteret på et Trusswire system, opsat mellem 2 af lokalets betonsøjler. Herpå er monteret 8 stk. Robe ParFect LED-lamper.  For øget betjeningsvenlighed er der, udover styring af lys via lokalets centrale betjeningssystem, leveret en lyspult.

Audio-løsning til film-, musik- og teaterarrangementer

Ønsket om også at benytte salen til film-, musik- og teaterarrangementer stiller store krav til audio-løsningen.  Audio-løsningen er derfor en komplet løsning med Dynacord line-array højttalere, som kan række den maksimal betragtningsafstand i salen på 20 m. De opsatte højttalere bliver derudover understøttet af Dynacord 18” subwoofere.

Centralt i løsningen er også en Crestron DSP. En enhed som sikrer, at de forskellige brugsscenarier understøttes af det rigtige og relevante udstyr. Audio-løsningen styres fra lokalets betjeningssystem, som er et 7” Crestron touchpanel.

Sidst, men ikke mindst, er der leveret en digital Soundcraft lydmixer samt en stageboks, som er placeret bagerst i salen. Det betyder, at film, koncerter og teaterforestillinger kan styres bagerst fra salen, til mindst mulig gene for publikum.

Enkel og intuitiv betjening

Alt udstyr betjenes fra et 7” fastmonteret Crestron farve-touchpanel, som er designet og programmeret med en brugergrænseflade, der passer præcis til skolens behov og de forskellige brugsscenarier.

Derudover er der leveret en Ipad, med en replikation af betjeningssystemet, således at man kan betjene AV-udstyr og lys, fra andre placeringer i lokalet.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om vores løsninger generelt eller om specielt løsningen på Mølleskolen, så ring til os på tlf.  87 45 60 90 eller udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig, så hurtigt som muligt.