Endnu en ny dygtig og erfaren medarbejder til AVDAN-teamet

Vores ambition er at skabe en viljestærk videnskultur med et højt energiniveau, som leverer nyskabende løsninger til vores mange spændende kunder.

Filosofien er ganske enkel; Bag de bedste løsninger, står de rigtige medarbejdere.


Det er derfor også med glæde, at vi igen kan byde velkommen til endnu en ny dygtig, erfaren og dedikeret medarbejder.

Steen Stuhr startede den 1. september 2021 som Key Account Manager hos AVDAN – med udgangspunkt i Horsens.

Steen har været i AV-branchen ”altid”. Han er udlært radiohandler i slut 80’erne. I de sidste mange år har han dog udelukkende arbejdet med professionelle AV-løsninger, først som tekniker, konsulent og projektleder, senere som sælger. De seneste 3 år har han haft en mere rådgivende rolle som AV Solution Advisor.
Her har han – med baggrund i sin omfattende tekniske erfaring kombineret med sin viden om, hvordan moderne AV-udstyr kan underbygge virksomheders forretning – vejledt og rådgivet mange forskellige kunder.

Hos AVDAN skal Steen være med til at sikre, at vores kunder fortsat får både nyskabende og værdifulde løsninger.

Vi byder velkommen til Steen.