Indergården
Indergården som bl.a. bliver benyttet til både konferencer og koncerter er oprindelig den tidligere fængselsgård. I dag er området overdækket, men ikke med almindelige faste lofter.
Det betyder, at både projektor, lærred, lys og højttalere er monteret i flyvepunkter og et motoriseret truss.
Indergården består reelt af 2 løsninger. Én der er vendt mod nord og én der er vendt mod øst.
Nord-løsningen:
Den nordvendte løsning består af en stor 25000 ANSI lumen EPSON projektor samt et stort 6 m. bredt motorlærred.
Lydgengivelse for den nordvendte retning, baserer sig på et sæt L-Acoustics line-array speakers placeret ved lærredet samt et sæt L-Acoustics delay-højttallere, som er placeret i en motoriseret rig, ca 2/3 nede i salen.
Området indeholder også en scene, hvortil der er installeret 6 stk. farve-spots i truss.
Øst-løsningen:
Den østvendte løsning består af 2 stk. 4 m brede motorlærreder.
Ovenover de to lærreder er der på specialudviklede beslag monteret en 12000 ANSI lumen EPSON projektorer med specialoptik.
Området indeholder herudover en scene, hvor der er installeret 3 stk. farve-spots på en motoriseret rig.
Lydgengivelsen for den østvendte løsning, baserer sig på en Electro-Voice højttalerløsning, placeret på hver side af lærredet.
Begge områder er udstyret med digitale mikrofonsystemer fra Shure – med trådløse håndmikrofoner og headsets.